Energistyring

Et CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) anvendes bl.a. til at styre og regulere bygningers varme- og ventilationsanlæg, så de fungerer optimalt og samtidig mest mulig energieffektiv. Det er et intelligent system, der balancerer komfort, energiforbrug og bygningsdrift. Det kan sikre et godt og sundt indeklima gennem de skiftende årstider, holder forbruget på et minimum og kan tilpasses, så det passer præcist til din virksomhed.

Et CTS-anlæg er en avanceret størrelse og kan integreres med andre automatiseringssystemer, såsom lyskontrol, naturlig ventilation, varmepumper og solafskærmning. Det kan styre og regulere en bygnings samlede bygningstekniske anlæg og kan sørge for drift og vedligehold, energistyring, klimabelastning, adgangskontrol, intelligente funktioner, nødtilkald samt rapportering af teknik og økonomi.

Anlægget kan styres fra computer, tablet eller smartphone, hvilket giver mulighed for at overvåge og administrere alle tekniske systemer i én eller flere bygninger. Man kan dermed hurtigt danne sig et overblik, regulere, optimere og identificere fejl i systemet uden at være til stede på adressen.

Hos T&E Teknik og El har vi en hel automatik afdeling, som er specialister på CTS området. Vi har altså bred erfaring og høj ekspertise i både montering, drift og vedligeholdelse af alle former for CTS anlæg, og du er sikret en professionel rådgivning med udgangspunkt i dine behov og ønsker.