Autoriseret fysioterapeut og zoneterapeut

UNDERVISNING I MØDREGRUPPE

Undervisningen består af en introduktion i massage og zoneterapi til  babyer, hvor I lærer at lave  en grundbehandling, som afslapper barnet og hjælper til at styrke båndet mellem forælder og barn.

Vi starter med lidt teori, men går hurtigt i gang med det praktiske, hvor I lærer nogle konkrete tekninkker indenfor babymassage og zoneterapi. Derudover gennemgår vi, hvilke punkter/zoner, der kan være gode, hvis der opstår problemer med fx. maven, søvnen, ørerne mm.


Undervisningen foregår hjemme hos een af deltagerne - ligesom et traditionelt møde i mødregruppen.  Jeg har desværre ikke   mulighed for at  tilbyde lokaler til disse arrangementer, men kører ud i hele Horsens by og nærmeste omegn.


Jeg medbringer diverse cremer/olier, som kan bruges til  den praktiske  del af undervisningen, ligesom I også får  det meste af undervisningen på skrift, så I kan huske det, når I kommer hjem.

Deltagerne medbringer deres egen baby og en dyne eller lignende barnet kan ligge på. Den praktiske del af undervisningen foregår på gulvet og værtinden sørger for, at der er  gulvplads nok og at lokalet er varmet op  til  lidt højere end stuetemperatur, så børnene ikke fryser, når de får tøjet af.


Undervisningen tager ca  1 1/2 til 2 timer afhængig af  antal deltagere og mængden af spørgsmål.

Alt foregår i et roligt tempo, så  alle kan føle sig trygge og få det hele med. Der er tid og plads til at man kan gå til og fra ifm. bleskift, amning mm. 


Det  optimale  antal deltagere er 4-6, men der skal som minimum være 4 deltagere   og der må max være 8 tilmeldte. 


Undervisningen koster 200,- kr pr deltager .


Ved afbud for hele arrangementet  mindre end 24 timer før aftalen opkræves  mindsteprisen på 800 kr.


Ring eller skriv på tlf.: 29 84 52 32, hvis du ønsker at booke  tid eller  har spørgsmål.




METTE FROSTHOLM / NØRREGADE 28B / 8700 HORSENS / TLF 29 84 52 32


© 2016 Mette Frostholm