Autoriseret fysioterapeut og zoneterapeut

GRAVIDITET

Graviditetsrelaterede symptomer

Graviditet er ikke en sygdom, men for mange er den søde ventetid ikke ligefrem en dans på roser. Det kan være en rigtig hård tid med mange forskellige symptomer, som besværliggør hverdagen og i sidste ende kan føre til sygemelding, før det er tid til at gå på orlov. Zoneterapibehandling kan i mange tilfælde mindske disse symptomer og gøre graviditeten lettere. Udover generel træthed kan symptomerne være:

  • Kvalme og opkastninger
  • Svimmelhed
  • Åndedrætsbesvær og stakåndethed
  • Bækkenløsning og ligamentsmerter
  • Krampe
  • Ødemer
  • Blærebetændelse
  • Åreknuder eller blodsprængninger på ben
  • Søvnproblemer
  • Graviditetskløe
  • Halsbrand

Zoneterapi er en fuldstændig naturlig behandlingsform og man kan med fordel modtage behandling gennem hele graviditeten.


Zoneterapi lige før fødsel

Zoneterapi kan være medhjælpende til at sætte en fødsel i gang. Det er dog ikke muligt at igangsætte en fødsel inden barnet er klar og før terminsdatoen er nået.


Zoneterapi under fødsel

Under en fødsel kan zoneterapi hjælpe med at sætte gang i veerne, hvis de er dårlige og ineffektive eller svage og uregelmæssige, samt berolige den fødende.

Efter fødslen af barnet kan zoneterapi hjælpe med at løsne moderkagen, hvis den ikke er kommet ud på almindeligvis vis.

Jeg tilbyder at bistå ved fødsler både i hjemmet og på fødegangen. Dette skal dog aftales med jordemoderen forinden. For at kunne få den bedste effekt, skal den gravide dog have været i et behandlingsforløb op til fødslen.


Zoneterapi efter fødsel

En kvindes krop er under stort pres både i graviditeten og under fødslen – både ved vaginal fødsel og kejsersnit, og det kan tage lang tid at komme ovenpå igen, hvilket ikke altid er så nemt, når man har et spædbarn, som er første prioritet. Zoneterapibehandling kan hjælpe den nybagte mor lidt på vej, ved at afbalancerer hormonerne, sætte maven i gang igen, smertelindre ømme nakke, skulder, ryg og bækkenmuskler samt hjælpe med at igangsætte mælkeproduktion og mindske brystspændinger.





METTE FROSTHOLM / NØRREGADE 28B / 8700 HORSENS / TLF 29 84 52 32


© 2016 Mette Frostholm