Ladestander til elbiler
Selvom der efterhånden er mulighed for opladning af elbiler på samtlige tankstationer og parkeringspladser, er der stadig flere gode grunde til at investere i en ladestander derhjemme.
En privat ladestander er en fleksibel og komfortabel løsning, som gør dig mindre afhængig af offentlige ladestandere og samtidig giver dig mulighed for altid at have en fuldt opladet bil, som er klar til brug, når det passer dig.
Når først ladestanderen er købt og opsat, er der en økonomisk gevinst at hente, idet du kan lade bilen, når elprisen er lav. Hvis du lader om natten, hvor strømmen oftest er billigere, sparer du ikke blot på elregningen, men aftager samtidig en del af den overproduktion af strøm, der produceres om natten af vedvarende energikilder, og er dermed med til at skåne miljøet.
Som et led i den grønne omstilling er der indført en refusionsordning, der gør, at du kan få refusion af din elafgift på de kWh strøm, du bruger til at oplade din bil igennem din private ladestander. For at få refusion skal du have en elbil eller en plug-in hybrid, og du skal have tegnet en serviceaftale eller et abonnement hos en ladeoperatør, der tilbyder el-refusion på strømmen til din elbil. Dog kan du ikke få refusion, hvis du bliver helt eller delvist forsynet med strøm fra solceller, har en varmepumpe eller har el-varme i dit hus, idet du allerede har en reduceret el-afgift.
De fleste ladestandere er brugervenlige og der medfølger en App, som bl.a. gør det muligt at følge forbruget, den aktuelle ladeeffekt samt styre hvornår ladningen påbegyndes og afsluttes både manuelt og med timerfunktion. Du kan altså let starte opladning af bilen uden at rejse dig fra sofaen, såfremt du selvfølgelig har tilsluttet ladestikket i bilen på forhånd.
Når man køber en plug-in hybrid eller en ren elbil, medfølger der som regel en såkaldt mormor-lader, som kan oplade din bil fra en helt almindelig stikkontakt. Det korrekte navn for denne lader er dog en nød-lader, hvilken, som navnet antyder, kun er til nødstilfælde. Brug af denne lader som en primær lader er forbundet med relative store risici, hvis elinstallationen, du anvender, ikke er lavet specifik til dette formål. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man max lader med 6 ampere på en nød-lader, hvormed du kan lade så længe, du ønsker. Dog vil opladningen tage meget lang tid i forhold til en alm ladestander – for en plug-in hybrid vil det tage tre gange så lang tid og for rene elbiler kan det tage 8-9 gange så lang tid. Lader du med mere end 6 ampere med din nød-lader, må du kun lade i to timer ellers risikerer du, at stikkontakten smelter og i værste tilfælde brænder hele hytten ned.
Montørerne hos T&E Teknik og El opsætter og servicerer ladestandere fra alle producenter på markedet og vi tilbyder løsninger både med og uden abonnement. Vi hjælper dig gerne med at finde netop den type, som passer bedst til dit behov, din stil samt din husmur, carport eller garage.